Hvilken anti-virus skal jeg vælge?

shape
shape
shape
shape
shape
shape
shape
shape

Sorring IT har arbejdet med IT-sikkerhed i mange år, og når det kommer til sikkerhed, er der rigtig mange meninger, holdninger og ikke mindst både rigtige- og forkerte fakta. Her er vores bud på, hvordan den normale bruger skal holde sin computer ren og sikker.

Vores anbefaling bygger på egne erfaringer, samt de nyeste anbefalinger fra uafhængige testlaboratorier og -institutioner.

Konklusionen, som overrasker mange, er at langt de fleste hverken skal betale for en traditionel antivirus-pakke, såsom McAfee, Norton eller Kaspersky, eller bruge gratis programmer som Avira, Avast eller AVG. Den bedste anti-virus løsning for de fleste, er nemlig ikke en traditionelt antivirus program-pakke.

Over de seneste årtier, har Microsoft – dem som også laver dit operativ-system Windows, arbejdet hårdt på at sikre deres eget produkt bedst muligt. Det resulterede i, at Microsoft tilbage i 2005 lancerede deres egen “anti-virus” produkt døbt Windows Defender.

Dengang var produktet ikke noget skrive hjem om, og de fleste sikkerhedseksperter anbefalede ligefrem at man deaktiverede Defender.

Men for hvert år siden har Microsoft optimeret og forbedret Windows Defender, og i dag er det anerkendt som en af de bedste anti-virus løsninger til Windows, og så er den tilmed indbygget og gratis.

For at underbygge den konklusion, har vi kigget på de største uafhængige testlaboratorier som hvert år laver en række tests af de forskellige sikkerhedsløsninger på markedet.

I løbet af december 2017 gennemførte AV-TEST en stor anti-malware-software test på Windows 10-platformen, her fik Windows Defender fuld score (6 ud af 6 point) i beskyttelse i de forskellige malware-prøver.

I løbet af februar 2018 udførte AV-Comparatives en stor “Real-World Protection Test” hvor Windows Defender sammen med 3 andre som de eneste opnåede den flotte 100% detekteringsfrekvens, der betød at den fangede og blokerede alle de ondsindede handlinger.

Af alle testede programmer var Trend Micro, Kaspersky, F-Secure og Windows Defender de eneste som opnåede en 100% score.

AV-TEST‘s ståre årlige test fra Oktober 2019 viser igen også, at Microsoft har formået at holde deres position blandr de bedste sikkerheds-produkter til Windows.

Konklusionen i 2020 er derfor at Microsofts egen Windows Defender stadig er en af de bedste anti-virus løsninger til Microsoft Windows 10.

Sådan aktiverer du Windows Defender

Hvis du allerede betaler for et anti-virus produkt, er vores anbefaling at sparer de penge, afinstallere det, og benytter Windows’ indbyggede Windows Defender.

Du kan nemt aktiverer Windows Defender på Windows 10:

Step 1: Åbn Indstillinger fra din Start-menu

Step 2: Vælg punktet “Opdatering og sikkerhed”

Step 3: Vælg “Windows Sikkerhed” i sidemenuen og tryk på knappen “Åbn Windows Sikkerhed”

Scroll ned til punktet “Indstillinger for virus- og trusselsbeskyttelse” og tryk “Slå til” såfremt den ikke allerede er aktiveret.

Defender arbejder automatisk i baggrunden i real-time, hvilket betyder at alle filer, e-mails og websider du besøger, scannes samme sekund som de åbner på din PC.

Hvis du ønsker, kan du også nu efter aktivering, køre en “Hurtig scanning” af din PC, for at gennemgå alle aktuelle data, programmer og filer for evt. skadelige kode.

Ønsker du hjælp til dette, kan du altid kontakt Sorring IT. Vi kan hjælpe med at sikre din computer optimalt.

Malwarebytes Premium

En af de ting hvor Windows Defender ikke er stærk, ligesom så mange andre antivirus-pakker, er malware. Malware gør din computer langsom, ustabil og i værste fald sender personfølsomme data ud af computeren – videre til 3. part.

Vi anbefaler derfor at beskytte sin computer (udover anti-virus) med en godt anti-malware produkt. Her er produktet Malwarebytes Premium et af de bedste – og det arbejder perfekt sammen med Windows Defender.

Med de to produkter sammen, er du sikret på alle tænkelige måder, og for langt de fleste typer af angreb – samtidig sikre Malwarebytes også at din computer ikke blive langsom af uønsket software i form af malware, der ligger og roder rundt i baggrunden, uden du kan se det.

Ønsker du hjælp til Malwarebytes, kan du altid kontakt Sorring IT. Vi kan hjælpe med at sikre din computer optimalt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *